Et stilikon i strik

I Frankrig bliver 72-årige Sonia Rykiel betegnet som lidt af et modemogul, der har succes med alt hun rører ved. Hun solgte hele 360.000 stribede jumpers sidste år – firmaets varemærke – og Rykiel-firmaet er noget så aparte som et rigtig solidt familieforetagende, hvor både mor, datter, svoger og søster arbejder.

Mærket Sonia Rykiel entrerede modeverdenen på pudsig vis: Sonia Rykiel var i 1968 gravid og kunne ikke finde behageligt, men samtidig pænt tøj. Hun strikkede derfor en stram, grå sweater, som ad omveje endte på forsiden af Elle. Samme år blev hun, på grund af sine unikke strikbluser, udråbt til ‘Dronningen af strik’, og det er stadig dem, der er Sonia Rykiels varemærke. Et andet kendetegn er de iøjnefaldende detaljer som kirsebær, trutmunde og stjerner, der pryder hendes kreationer. Stilen er uhøjtidelig og med et humoristisk islæt, farverne er – ud over sort – klare, glade og feminine, og looket er umådelig fransk.

Siden starten i 1968 er det gået hak i hak for mærket, og den smukke diffusionslinie Sonia by Sonia Rykiel er kommet til verden. Linien er kendt for at holde sig til den afprøvede Rykiel-formel: Lækkert, forførende strik, gerne med regnbue-striber, kjoler der smyger sig om kvindens figur og trøjer med slogans formet af diamanter. Diffusionslinien er også yngre, indfanger den bløde, parisiske ånd i Sonia Rykiel-designs, men indeholder mere rock, ungdom, ustrukturerethed og vitalitet. Sonias lækre kjoler, cool bælter med kirsebær og stramme, stribede pullovers er set på celebrities som Maggie Cheung, Vanessa Paradis og Mira Sorvino.

Skal du pryde dig selv og dit klædesskab med pariser-chikke genistreger, så skal du selvfølgeligt eje en af de legendariske sweatre i regnbuens farver – der er selve indbegrebet af Sonia Rykiel-stilen – men du bliver også glad for hendes frakker, som altid er med pudsige detaljer og stor humor, eller hendes kjoler med udvendige søm.

Sonia by Sonia Rykiel

  1. Sonia by Sonia Rykiel

    Smuk kjole med silke-bindebånd

    Før: € 228,25 Nu: € 91,30 (60% Rabat)
  2. Sonia by Sonia Rykiel

    Klassisk multicolor sweater

    Før: € 187,95 Nu: € 75,18 (60% Rabat)
  3. Sonia by Sonia Rykiel

    Silke-jumper med sløjfe

    Før: € 295,42 Nu: € 118,17 (60% Rabat)
  4. Sonia by Sonia Rykiel

    Fint sort ruffle-jumpsuit

    Før: € 362,59 Nu: € 145,04 (60% Rabat)
  5. Sonia by Sonia Rykiel

    Indigoblå silkekjole med lynlåse

    Før: € 335,72 Nu: € 134,29 (60% Rabat)