Klapsalver til Chloé

Fine buksedragter med katte, tanktoppe med prints, småblomstrede kjoler, rå strikbluser med chunky lynlåse, guddommelige silkekjoler og oversize skjorter. Den franske lillesøster til Chloé, See by Chloé, rummer kollektioner med fantastisk spændevidde og masser af humor.

Det franske modehus, der efter mere end 50 år i vælten stadig brillerer, blev grundlagt i 1952 af Gaby Aghion. Som en modreaktion på 50ernes alt for formelle tilgang til mode, skabte hun bløde, feminine kreationer, der fremhævede kroppen med fine materialer, smukke detaljer og uomtvistelig parisien chic. Kunderne elskede det – og det gjorde den parisiske modeverden også.

Inden længe voksede Chloé sig til at blive et af Paris’ store modehuse – og Gaby Aghion indførte det, der skulle blive Chloés varemærke: At huset Chloé skulle være en slags rugekasse for unge designere. I 1966 blev den unge Karl Lagerfeld chefdesigner, og han førte Chloé frem til at blive et af de største modehuse i løbet af 70erne. Med sine romantiske gennemsigtige bluser og lange nederdele satte Chloé looket for 70erne. I 80erne og 90erne var Chloé knap så cutting edge, men det ændrede sig, da Stella McCartney kom til i 1997. Hun førte Chloé tilbage på toppen, bl.a. med de berømte aviator-briller med similihjerte. Phoebe Philo overtog fra 2001-2005. Derefter kom svenskeren Paulo Melim Andersson på banen og ændrede Chloés kendetegn fra et blødt og girly bohemelook til et mere råt look med lak og lynlåse. I dag hedder chefdesigneren Hannah MacGibbon og hun har om nogen skuet tilbage til fordums Chloé-tider og skabt kollektioner, der emmer af sødme og lethed.

For alle os, der ikke har råd til at shoppe mainline, skabte Chloé i 2001 See by Chloé. See by Chloé er mainlines hotte lillesøster – en altid idiosynkratisk cool, ultra feminin og alligevel rock’n’roll’et kollektion, der har masser af mainline’s linier, men til priser, almindelige menneskers økonomi bedre kan rumme.

See by Chloé

  1. See by Chloé

    Rustfarvet taske med fine udskæringer

    Før: $ 584,46 Nu: $ 438,35 (25% Rabat)
  2. See by Chloé

    Cool shoppingnet med print og pels-charm

    Før: $ 140,92 Nu: $ 105,69 (25% Rabat)
  3. See by Chloé

    Fin nøglering med ’rævehale’

    Før: $ 60,28 Nu: $ 45,21 (25% Rabat)
  4. See by Chloé

    Fin nøglering med ’rævehale’

    Før: $ 60,28 Nu: $ 45,21 (25% Rabat)
  5. See by Chloé

    Fin sejlbåd-nøglering

    Før: $ 120,76 Nu: $ 90,57 (25% Rabat)
  6. See by Chloé

    Armygrønt stofnet med print af leopard

    Før: $ 130,84 Nu: $ 98,13 (25% Rabat)
  7. See by Chloé

    Shopper med logoprint

    Før: $ 100,60 Nu: $ 75,45 (25% Rabat)
  8. See by Chloé

    Shopper med logoprint

    Før: $ 100,60 Nu: $ 75,45 (25% Rabat)