![]() |
Bohemian Gipsy
Poetisk, bohemian, girly, nogle vil endda gå så langt som til at sige kitsch. Og ja, det er en ganske rammende betegnelse, når det gælder det cool franske mærke Manoush, der tager det bedste fra Norden, blander det med orientalske toner og rører det op med en hel del glam’et Las Vegas. “Jeg elsker alt, der skinner, synger, glimter og danser.” Skaberen af Manoush, Frédérique Trou-Roy, har altid haft en gipsy gemt i sjælen. Fra hun var helt lille, har hun været dybt fascineret af Esmeralda fra ‘Klokkeren fra Notre Dame’ og gik med skørter, der smøg sig ind til anklerne, bandt candyfloss-pink tørklæder i håret og dækkede armene med flerfarvede armbånd. En årrække senere besluttede hun sig for at tilbringe noget tid i Marrakech, Marokko. Inspirationen til hvad der senere skulle blive Manoush, åbenbarede sig på hvert gadehjørne. Farver, dufte, stoffer, dansende mennesker og et regelfrit modekodeks med farver og mønstermiks på kryds og tværs. Frédérique Trou-Roy gik i gang med at konstruere en række tasker af læder, bast, bunker af Fatima’s hånd-smykker, lette silker, en nål, noget lim og masser af tid. Hun kom tilbage til Paris med en række skræddersyede tasker under armen – og resten er historie, for i dag er Manoush er en absolut velrenommeret, men stadig fræk lillesøster i modebranchen. Netop den ubekymrede attitude og frækhed, som sigøjnere udmærker sig så fortræffeligt i, er indbegrebet af Manoush’ fashion statement: Ingen hindringer, ingen grænser. Derfor er det ikke unaturligt at en simpel cashmerestrik blive peppet op med et løvehoved i pailetter, at en klokkeformet frakke får tilsat chunky og oppulente guldknapper eller at en smuk frakke både rumme lammeuld, læder og kanin. Ét er dog sikkert hos Manoush: Detaljerne gør værket og grænser? De findes ikke. |
||
|
|

