![]() |
Vores betingelser er til for dig Normalt kalder man Terms & Conditions for 'det med småt'. Vi behøver dog ikke skrive med bittesmå bogstaver, for vores handelsbetingelser går udelukkende ud på at sørge for at du får den bedst mulige service. Ved onlinehandel hos Trier Copenhagen accepterer du automatisk følgende betingelser: Generelt om forsendelse Alle varer sendes som pakkepost, og du får oplyst trackingnummer umiddelbart efter afsendelse, så du kan følge varene på deres færd, og ikke mindst spore pakken, hvis der skulle opstå problemer undervejs. Regn dog med først at kunne tracke pakken 12 timer efter, at trackingnummeret er blevet udleveret til dig. Bliv derfor ikke bekymret, hvis tracking intet resultat viser de første par timer. Pakken er selvfølgeligt fuldt forsikret under forsendelsen. Ved modtagelse er det vigtigt, at du kontrollerer pakkens indhold. Er pakken og/eller indholdet beskadiget ved modtagelse, skal du med det samme, og senest to dage efter modtagelsen, fejlmelde dette til Post Danmark/GLS/UPS, samt returnere varen til os. Trier Copenhagen er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten. Vi garanterer dog, at vi altid pakker varerne ind med kærlig omtanke, så der er mindst mulig risiko for fragtskader – og i øvrigt altid er i dialog med dig, så vi sammen kan finde en løsning, der tilgodeser dig. Leveringstider Hos Trier Copenhagen arbejder vi efter devisen: Bestil i dag, modtag imorgen. Alle varer afsendes derfor i løbet af 1-2 hverdage (der kan i tilfælde af forsinkelser hos leverandører eller under usalget gå to dage, før vi sender pakken, men i så fald får du besked med det samme) via GLS eller Post Danmark, såfremt du er bosiddende i Danmark, og via UPS, hvis du bor i udlandet. Skulle der opstå forsinkelser hos Post Danmark/GLS/UPS (for eksempel omkring jul og påske), kan Trier Copenhagen dog ikke drages til ansvar. I tilfælde af svært forsinkede varer (10 dage), eller udeblevne leverancer, fremsender Trier Copenhagen selvfølgeligt, uden beregning og med et smil, en ny vare til dig, såfremt den stadig er på lager. Pakker til Bornholm, og andre småøer, kan i visse tilfælde tage op til 3 dage for at nå frem til dig. Pakker til de fleste øvrige EU-lande, og lande udenfor EU, vil blive sendt med UPS, hvor levering kan tage op til 5 dage, dog ofte hurtigere. Gratis fragt i Danmark Selvfølgeligt sender vi fragtfrit!* Hvad end du lægger en ordre på 400 eller 4.000 kr., og du bor i Danmark (ikke Grønland og Færøerne), tilbyder vi dig gratis fragt – sendt fra vores adresse på bestillingsdagen og leveret til dig dagen efter. Kan det være nemmere? Vi tilbyder dig gratis fragt, fordi vi synes, at netshopping hos Trier Copenhagen skal være lige så omkostningsfrit som at træde ind i en fysisk forretning. Gratis fragt gør, at du, i ro og mag, kan sidde i din stue og håndplukke tøj – uden at skulle ase og mase og svede i forretninger efter arbejdstid – og tilmed få det sendt fragtfrit, fint pakket ind og sendt med et stort smil. *Bor du i udlandet, Grønland eller Færøerne, gælder aktuelle takster, som ikke er indbefattet af gratis fragt-tilbuddet. Læs mere i afsnittet om forsendelse til udlandet. . *OBS! Udsalgsvarer er IKKE omfattet af gratis fragt-tilbuddet. Der pålægges et fragtgebyr på DKK 50 i udsalgsperioden og/eller på nedsatte varer. Forsendelse til udlandet Alle forsendelser til udlandet bliver leveret af Post Danmark eller UPS. Forsendelse til Europa tager cirka 2-3 hverdage, mens forsendelse udenfor Europa typisk tager 3-5 hverdage. Vær opmærksom på gældende regler vedrørende told og moms til ikke-EU lande. Se mere under punktet Told og moms. Forsendelsesomkostningerne til udlandet er som følger:
Hvis du er medlem af Trier Member Club, og bosiddende i Storkøbenhavn, har du mulighed for at få leveret dine varer samme dag mod et mertillæg på 150 kroner. Du skal dog bestille inden klokken 13.00 – men så har du også dine fine varer inden klokken 18.00, parat til fest! Som ikke-medlem tilbyder vi dig også denne service, dog til 250 kroner. Kunder bosiddende i resten af Danmark, EU-lande og udenfor EU kan desværre ikke – på nuværende tidspunkt – bestille denne service. Returret Alle varer er omfattet af købelovens regler om returret på nettet. Du har derfor altid 14 dages returret gældende fra den dag, du modtager dine varer med posten. Hvis du vil benytte dig af din returret, skal du udfylde retursedlen, som er at finde i din pakke, og vedlægge den i forsendelsespakken sammen med de returnerede varer. Retursedlen kan også udfyldes og printes her. Varerne skal returneres ubrugte og i samme stand som ved modtagelsen – med intakt returmærkat fast siddende på varen. Det er vigtigt at vide, at varer uden returmærkat, uden diskussion, ikke tages retur. Når vi har modtaget varen, og godkendt returneringen, minus porto, vil vi hurtigst muligt, og indenfor 14 dage, tilbageføre købsbeløbet til din konto. Vi tilbagebetaler kun til det kreditkort, som varerne er blevet købt med. Det gør vi udelukkende for at undgå ulovlig brug af stjålne kreditkort. Returnering af gaver Hvis du har modtaget en gave, der er købt online hos Trier København, og ønsker at returnere den, kan du selvfølgeligt sagtens det! Du har, indenfor 8 dage, mulighed for enten at bytte til en anden vare af samme værdi eller at få udstedt et gavekort eller tilgodebevis, som du kan bruge, når det passer dig, dog indenfor et år. Dog er det, for at du kan bytte din gave, et must, at du er i besiddelse af den originale kvittering samt retursedlen. Retursedlen kan også udfyldes og printes her. Hvis du finder en vare, der er dyrere end gaven, har du mulighed for at betale differencen og få den nye vare tilsendt i stedet for. Hvis du vil benytte dig af din bytteret, skal du udfylde retursedlen og vedlægge den i forsendelsespakken sammen med den returnerede vare. Returnering af varer betales udelukkende af kunden. Varen skal returneres ubrugt og i samme stand som ved modtagelsen – med intakt returmærkat fast siddende på varen. Det er vigtigt at vide, at varer uden returmærkat, uden diskussion, ikke tages retur eller byttes. Når vi har modtaget varen, vil vi kontakte dig, eller du kan maile kundeservice på kundeservice@triercopenhagen.com, for at aftale det videre forløb ift. gavekort, tilgodebevis eller ombytning. Reklamationer Alle varer er omfattet af købelovens regler om to års reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden to år efter købet. En række varer har dog, ifølge Forbrugerstyrelsen, en holdbarhed eller en normal levetid, der er kortere end 2 år, dette gælder for de fleste beklædningsstykker, ligesom en række omstændigheder gør sig gældende, når der skal tages stilling til reklamationsret. Reklamationsretten dækker derfor ikke, når fejl opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Vær derfor opmærksom på dette, inden du reklamerer. Ved reklamation, fejl og mangler, kan du kontakte vores kundeservice-team via mailadressen kundeservice@triercopenhagen.com. Vi dækker ikke fragtomkostninger i forbindelsen med en reklamation. Udsolgte varer Hvis du har haft kig på en vare, der desværre i mellemtiden er blevet udsolgt, eller du generelt er interesseret i at høre om vi har, eller får, en given vare fra dit yndlingsmærke, er du hjerteligt velkommen til at kontakte os på kundeservice@triercopenhagen.com eller ringe til forretningen på tlf. 3296 5595. Betaling Hos Trier København kan du betale med alle gængse betalingskort, det være sig Dankort, VISA/Dankort, EURO/Mastercard, American Express, JPC, Maestro og VISA Electron. Beløbet bliver først fratrukket din konto, når varerne afsendes fra vores lager. Alle priser hos Trier Copenhagen er angivet i DKK og er inklusive 25% moms, medmindre varen skal sendes til et ikke-EU land. Se afsnittet om told og moms for yderligere information. Sikkerhed Al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Denne kryptering sikrer, at ingen kan aflytte eller kopiere de informationer, du indtaster. Selve transmissionen er godkendt af PBS og sikrer dig den absolut bedst mulige sikkerhed omkring transaktionen. Når du befinder dig i en sikker zone, vises der, i dit browservindue, et lille "Secure Server"-ikon. I Internet Explorer og Firefox er dette lille ikon en lukket hængelås. Med andre ord er din betaling i trygge hænder, og det er kun PBS der har adgang til dine data. Trier Copenhagen har ligeledes heller ikke adgang til dine kreditkortoplysninger. Beløbet bliver desuden først fratrukket din konto, når varerne afsendes fra vores lager. Told og moms Bestiller du fra et andet EU-land, undgår du at skulle betale told og moms, da andre EU-lande er fritaget for told efter reglerne om varernes frie bevægelighed indenfor EU. Bestiller du derimod fra et land udenfor EU, kan varen blive tilbageholdt i tolden, og pakken kan muligvis blive påført lokale skatter og told, som vi ikke kan drages til ansvar for. Vær opmærksom på, at tilbageholdelse af din pakke i tolden kan forsinke forsendelsen en hel del. Finder du ud af, at pakken er tilbageholdt, bør du hurtigst muligt kontakte fragtfirmaet. Loyalitetspoint og medlemsskab i Trier Member Club Disse vilkår og betingelser beskriver reglerne for indsamling og anvendelse af Trier Member Club loyalitetspoint. 1. En konto hos Trier Copenhagen oprettes ved, at du under feltet 'Member Club' signer dig op til medlemskab. I processen bliver du bedt om at indtaste et brugernavn og adgangskode, at indtaste dine størrelser, din adresse, email og telefonnummer – herefter har du adgang til de mange muligheder Trier Member Club giver dig, herunder muligheden for at optjene loyalitetspoint. 2. Du optjener point baseret på kumulative udregninger af hvert køb hos Trier Copenhagen. På godt dansk betyder det, at du får point svarende til 5% af din samlede ordre. Disse point kan du spare sammen, du kan sende dem til en, du mener vil have glæde af dem, eller du kan bruge alle, eller dele af, dine point på din næste ordre. 3. Du optjener først og fremmest point ved at lægge en ordre, men første gang du tilmelder dig Trier Member Club, modtager du 200 loyalitetspoint. Deler du et produkt på Facebook, Twitter, Tip min veninde eller andre platforme, modtager du automatisk 25 point. 4. Loyalitetspoint tilføjes din memberprofil, når det kontante salg er genereret. Fx: Hvis du tilføjer dit shoppingkit et par bukser til 1.000 kr. og en top til 500 kr., vil det ved gennemført køb generere en loyalitetspoint-balance på 750 loyalitetspoint svarende til 75 kr. Loyalitetspointene vil blive føjet til din loyalitetssaldo og oversigten over optjente og brugte point kan ses, når du logger ind i Trier Member Club. 5. Sender du produkter retur, betyder det automatisk tilbagetrækning af loyalitetspoint svarende til det returnerede beløb. 6. Loyalitetspoint kan sagtens sendes til din veninde, din mor, din kæreste – eller andre, som du mener vil drage nytte af pointene. Bemærk dog, at disse skal være medlemmer af Trier Member Club for at kunne benytte de opsparede point. 7. Såfremt du har optjent nok point til at gennemføre et køb, uden at skulle betale en difference, optjener du ikke point på dette køb. 6. Point kan ikke på noget tidspunkt, eller under nogle som helst vilkår, ombyttes til kontanter. 8. Loyalitetspoint vi fra tid til anden blive genstand for salgsfremmende aktiviteter, udført af Trier Copenhagen, hvor point vil blive fordoblet på køb af udvalgte produkter og mærker. Opsparede point bliver i denne forbindelse ikke fordoblet. 9. I tilfælde af at du lukker din Trier Member Club-profil, vil alle loyalitetspoint blive fjernet og annulleret – og kan ikke genskabes ved genoprettelse. 10. Triercopenhagen.com kan nægte at tilføje loyalitetspoint, hvis der menes at være belæg for, at ordningen er anvendt svigagtigt, eller hvis kunden har handlet i strid med Triercopenhagen.com’s vilkår og betingelser for kreditfaciliteter. 11. Triercopenhagen.com forbeholder sig ret til at ændre eller ophæve vilkår og betingelser for Trier Member Club, herunder loyalitetspoint, efter eget skøn til enhver tid, med eller uden varsel. 12. Videredistribution af velkomst-point kan ikke foretages og enhver omgåelse af dette vil medføre udelukkelse af Trier Member Club og en eventuel politianmeldelse. Regler og retningslinier vedr. medlemsskab af Trier Member Club Disse vilkår og betingelser beskriver reglerne for medlemsskab af Trier Member Club. 1. En konto hos Trier Copenhagen oprettes ved, at du under feltet 'Member Club' signer dig op til medlemskab. I processen bliver du bedt om at indtaste et brugernavn og adgangskode, at indtaste dine størrelser, din adresse, email og telefonnummer – herefter har du adgang til de mange muligheder Trier Member Club giver dig. 2. Det koster ikke penge at blive medlem. Vi samler på glade kunder, og det er grunden til at vi har lavet en Member Club, hvor du er i højsædet – og hvor du, uden at skulle betale for det, tilbydes ekstra services, tilbud og funktionaliteter. 3. Der er masser af goder forbundet med at blive medlem af Trier Member Club, blandt andet:
5. Trier Copenhagen forbeholder sig ret til at ændre eller ophæve vilkår og betingelser for Trier Member Club efter eget skøn, til enhver tid og med eller uden varsel. Forbrugerbeskyttelse Trier Copenhagen følger samtlige retningsliner og love der er påkrævet af Forbrugerstyrelsen. Forbehold for pris-, trykfejl og udsolgte varer Vi accepterer først dit køb, når vi har godtaget betaling samt sendt varen til dig. Vi tager i denne henseende forbehold for prisfejl, trykfejl, samt udsolgte varer. Er en vare, du har bestilt, udsolgt, vil vi med det samme kontakte dig – og din betaling vil blive annulleret. Forbehold for varegengivelse Da de aktuelle farver, du ser i netshoppen, afhænger af din computerskærm, kan vi ikke garantere, at din skærm viser den akkurate farve, som varen har ved levering. Vi bestræber os dog på tydeligt og klart at gengive farve, snit og materiale under hvert item. *** Til toppen |

